Høringssvar vedr. vindmølleplan 2012

Lokalgruppen Nordøst for Husby, d.17. april 2012

Høringssvar vedr. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009, ”Holstebro Kommunes vindmølleplan 2012”.

INDLEDNING
Dette høringssvar er udarbejdet af Lokalgruppen Nordøst for Husby. De forskellige afsnit i svaret er formuleret af lokale folk med en faglig ekspertise inden for de emner, der belyses i hvert afsnit.
Høringssvaret forholder sig kritisk til såvel generelle aspekter af vindmølleplanforslaget som til en række forhold, som særligt vedrører området Nordøst for Husby, Område 34.T.16.

Af helt overordnede forhold fremhæves i høringssvaret bl.a.:

Planforslagets måltal vurderes som værende alt for højt/e set i relation til fordelingen af vindenergiproduktionen på landsplan. Det præciseres, at der ikke er noget nationalt pres på kommunen for at realisere den dramatiske udbygning, som planen opererer med. En udbygning der svarer til, at Holstebro Kommune alene kommer til at levere mellem 13 (hvis målet er fordobling i fht 08) og 38 pct. (v. en firedobling i fht 08) af den ekstra landvindmøllekapacitet, der på landsplan skal etableres i forhold til det netop indgåede energiforlig.

Planforslaget vurderes som juridisk mangelfuldt i forhold til at kunne danne afsæt for en videre politisk beslutningsproces, idet det ikke lever op til gældende Habitatdirektiv- krav om konkret miljøvurdering. Dette forhold vil Lokalgruppen Nordøst for Husby påklage, når og hvis der træffes afgørelse ud fra forslaget i sin nuværende form.

Planforslaget findes endvidere mangelfuldt og uklart på en lang række områder – som dog ikke vurderes at have juridiske konsekvenser, men som ikke desto mindre findes væsentlige i forhold til den demokratiske proces.Der er tale om forhold, som hensigtsmæssigt burde have været mere præcist beskrevet og nærmere belyst for såvel beslutningstagere som borgere.Således efterlyses bl.a. cost/benefit analyse, landskabsvurdering samt vurderinger af internationalt beskyttede fugle- og dyrearter.

Foruden at påpege mangler ved planforslaget søges der i høringssvaret givet bud på, hvorledes disse kan imødegås og udbedres.

Særligt i forhold til område 34.T.16, Nordøst for Husby redegøres der i høringssvaret bl.a. for at:

den planlægningsmæssige begrundelse for udlægning af området til vindmølleområde er utilstrækkelig

området er det af de foreslåede, angivne områder, som er omfattet af flest ”beskyttelsesemner” – især ”naturbeskyttelsesemner”

planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedr. Kystnærhedszone, Strandbeskyttelseslinje, Å-beskyttelseslinje og Skovbeskyttelseslinje ifølge forslaget vil skulle overskrides for at opføre vindmøllerne i området

opsætning af vindmøller i området vil påvirke områdets fugleliv – såvel ”per se” som i kumulation med de mange andre møller, der omkranser Nissum Fjord – der er et internationalt beskyttet fugleområde

der i nærområdet er registreret en række internationalt strengt beskyttede dyrearter (bilag IV-arter), bl.a. 5 arter af flagermus samt odder. Hertil kommer mulig forekomst af birkemus. Holstebro Kommune burde i planforslaget have forholdt sig til, hvorledes disse arter påvirkes af vindmøllerne

området er et af de sidste større områder i Holstebro Kommune, hvor et åbent, øde landskab endnu er intakt, hvilket måske er årsag til, at en stor del af det i gældende Kommuneplan er udpeget til ”landskabsområde”

området ligger mellem tre landsbyer og tæt ved kommunens største sommerhusområde. Områdets landskabelige værdier har afgørende betydning for livsvilkår og eksistensgrundlag for landsbyernes befolkning

der hersker videnskabelig usikkerhed og uenighed om, hvorvidt de af Miljøministeriet udmeldte støjgrænser, afstandskrav m.v. er tilstrækkelige

Høringssvaret belyser således fra forskellige vinkler den ødelæggende virkning, som opførelse af vindmøller i området nordøst for Husby vil have for lokalsamfundet og er derfor en velunderbygget argumentation for at udelade området, når der skal arbejdes videre med realiseringen af vindmølleplanen.

Blandt de tungest vejende grunde til ikke at opføre vindmøller i området nordøst for Husby er ubetinget de forhold, som vedrører beskyttelsen af fuglelivet og de særligt beskyttede dyrearter. Derfor forekommer det også – særligt set i forhold til dette område - meget bekymrende og aldeles uacceptabelt, at den lovpligtige miljøvurdering (jf. Habitat-bekendtgørelsen) ikke er udarbejdet og indgår som en væsentlig del af plangrundlaget for det politiske beslutningsgrundlag.

Afslutningsvis efterlyses der en mere sammenhængende planlægning og en åben debat om udviklingen af landdistriktsområderne i kommunen, inden et stort antal nye områder indlemmes til vindmølleparkarealer.
Der bakkes op om By og Lands forslag om aktuelt udelukkende at udbygge landvindmøllekapaciteten i kommunen ved allerede etablerede vindmølleområder.
Lokalgruppen Nordøst for Husby understreger lokalbefolkningens villighed til – og ønske om – at indgå aktivt og engageret i den videre udvikling af landdistrikterne i Holstebro kommune.

GENERELT vedrørende Holstebro Kommunes Vindmølleplan 2012

Vindmølleplanen set i relation til Energiforliget:
Byrådets strategiske målsætning i kommuneplanen er en fordobling af den installerede vindmølleeffekt i forhold til 2008, som kommunen opgjorde til at udgøre ca. 63MW.
I vindmølleplanforslaget skitseres desuden en mulig firedobling af den installerede vindmølleeffekt.

Disse måltal bør ses i forhold til det nyligt indgåede energiforlig, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier – med undtagelse af Liberal Alliance.

Energiforliget opererer med, at der frem til 2020 skal etableres 500MW ekstra vindmøllekapacitet på land.
Se evt. http://www.kemin.dk/da-DK/KlimaogEnergipolitik/danmark/Energiaftaler/Sider/Forside.aspx

En firedobling af kapaciteten i Holstebro Kommune (i alt 252 MW, heraf 189 MW nye møller) vil betyde, at 38 % - eller mere end en tredjedel af den af staten ønskede kapacitetsforøgelse i hele Danmark - skal etableres i kommunen. En fordobling, som er kommunalpolitikernes officielle mål, vil svare til, at knap 13 % af den samlede kapacitetsforøgelse skal etableres i Holstebro kommune.

Holstebro er én af 98 kommuner. Befolkningsandelen er 1,1 pct. af Danmarks befolkning. Det er helt ude af proportion!

Vi mener derfor, at Holstebro Kommunes vindmølleplan skyder langt over målet. Og vi mener ikke, at den er udtryk for en fair fordeling af byrderne set på landsplan.

Vi hilser energiforliget velkomment. Samtidig vil vi bede Holstebro Kommunes politikere være yderst opmærksomme på energiforligets aftale om den samlede nationale vindmøllekapacitet på land og sammenholde disse tal med Holstebro Kommunes vindmølleplan. Vi finder det naturligt, at byrådets politikere argumenterer for forøgelsen af vindmøllekapaciteten i Holstebro Kommune ud fra Energiforligets tal.

Manglende cost/benefit analyse.
Vindmølleplanforslaget vil, hvis det gennemføres fuldt ud, medføre investeringer i størrelsesordenen 2.5 mia. kr. og vil få store konsekvenser for livsgrundlaget for mange af kommunens indbyggere. Borgerne har imidlertid ikke mulighed for at vurdere, i hvilken udstrækning de økonomiske fordele for kommunens indbyggere står i forhold til ulemperne. Grundlaget for en sådan vurdering kunne tilvejebringes via en cost/benefit analyse.

På indtægtssiden skal beregnes det forventede øgede skatteprovenu af fortjenesten ved investeringen, indflydelsen på beskæftigelsen samt multiplikatoreffekter forårsaget af større forbrug. Alt sammen alene i Holstebro Kommune. En væsentlig usikkerhedsfaktor er selvsagt, hvor stor en del af indtægtsgrundlaget der vil blive genereret i Holstebro Kommune. Her må en historisk statistisk analyse af, hvilke markedsandele projektmagere med domicil i kommunen hidtil har præsteret ved vindmølleprojekter i Danmark, være et godt fingerpeg.
På indtægtssiden skal for fuldstændighedens skyld også medtages de 0,04 kr. pr. produceret KWh som ydes som kompensation til ”ofrene.” Beløbet svarer til en engangskompensation på 88.000 kr. pr MW.

På udgiftssiden skal beregnes – område for område - i hvilken udstrækning borgerne kan forventes at fraflytte, hhv. ikke tilflytte, påvirkningen af turismen, mulige prisfald på helårs – og sommerhuse, samt ”negative multiplikatoreffekter”.

Statens interesser kan man i analysen tillade sig at se bort fra, idet det netop indgåede vindmølleforlig alene opererer med en udbygning af de landbaserede vindmøller med 20 %. Der er således ikke noget nationalt pres på kommunen for at realisere den dramatiske udbygning, planen opererer med. Ligeledes bør de øgede energipriser forårsaget af de mange vindmøller, der er en konsekvens af statens energipolitik, heller ikke indgå i kommunens cost/benefit analyse.

Cost/benefit analyser er vanskelige at gennemføre for denne type problemstillinger, men det er ikke noget argument for at undlade dem, når man overvejer så drastiske indgreb i livsgrundlaget for mange af kommunens borgere, som vindmølleplanen er udtryk for. Hvis man ikke kan sandsynliggøre for borgerne, at der er balance i ligningen, er der jo intet faktuelt grundlag for den demokratiske beslutningsproces.

Manglende miljøvurdering
Planforslaget indeholder ikke den miljøvurdering, som kræves i henhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Habitatbekendtgørelsen er relevant i forhold til planforslaget, idet der i dette stilles forslag om opsætning af møller i områder, der er i nærheden af internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område).

Kravet om miljøvurdering indebærer, at planforslaget konkret skal forholde sig til påvirkningen af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område og af skadevirkningen på særligt beskyttede arters (såkaldt ”bilag IV-arter”) yngle- og rastesteder.
Planforslaget forholder sig ikke til de konkrete arter, men lægger op til, at dette kan ske i en senere fase. Dette er ikke i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsens krav.

Formålet med miljøvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen er at tage stilling til, om planen har en karakter, så en nærmere konsekvensvurdering er påkrævet.

Habitatbekendtgørelsen fastslår endvidere, at ”Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages”.

Det samlede planforslag ”Forslag til Vindmølleplan 2012” må således anses for utilstrækkeligt – ikke blot enkelte dele af det.

Helt generelt gælder det, at EU-direktiver har forrang for dansk lovgivning, samt at der i forbindelse med Natura 2000-områder er ”omvendt bevisbyrde”, dvs. at det påhviler kommunen at påvise at arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område og/eller andre særligt beskyttede arter, ikke påvirkes væsentligt af vindmøllerne.

Myndigheder / miljøministeren har mulighed for at gribe ind i forhold til planforslaget under høringsfasen, når der konstateres en procedurefejl som en utilstrækkelig miljøvurdering. Dette forudsætter selvsagt myndighedens/ministerens opmærksomhed på procedurefejlen allerede i denne fase.
”Almindelige borgere” kan gøre opmærksom på fejlen ved at klage til Natur- og miljøklagenævnet. En sådan klage kan dog først afgives i det øjeblik, Byrådet træffer en afgørelse udfra det utilstrækkelige plangrundlag.

Lokalgruppen Nordøst for Husby har gentagne gange forsøgt at henlede kommunens opmærksomhed på problemet vedrørende den utilstrækkelige miljøredegørelse. Bl.a. skriftlig henvendelse (mail d. 23. marts 2012 (bilag 1)). Dette udfra en opfattelse af, at det ville være i såvel beslutningstagernes som borgernes interesse at skabe opmærksomhed om problemet i tide, inden en eventuel kortslutning af planprocessen på grund af et juridisk mangelfuldt plangrundlag.
Vi har hidtil ”talt for døve ører” – og må derfor afvente det tidspunkt, hvor vores formelle klagemulighed foreligger.

SPECIFIKT vedrørende område 34.T.16, Nordøst for Husby.
Område 34.T.16 fremstår i planforslaget på flere måder som særligt:

Området grænser direkte op til Natura 2000 områder

Området er omfattet af langt flere ”beskyttelsesemner” end noget andet område i planforslaget (s. skema s. 54 i Forslaget)

Området er i forslag i forhold til såvel produktionsmøller (kommunen) som testvindmøller (staten)
Området er det absolut største foreslåede område i kommunens planforslag

Det undrer imidlertid, at der ikke i forslaget forekommer en egentlig planlægningsmæssig begrundelse for udlægning af området til vindmølleområde.

Planlægningsmæssig begrundelse
Den begrundelse, der i planforslaget anføres for at pege på område 34.T.16, er meget spinkel og utilstrækkelig. Mens der faktisk nævnes flere forhold, som kan tale for ikke at opføre møller i område 34.T.16, så er der kun fremsat ét enkelt argument for at gøre det. Det argument er vindressourcerne.

Vindressourceargumentet forekommer af flere grunde meget svagt og helt utilstrækkeligt:
Vindressourcen skal vejes op mod de mange forhold, som taler for at friholde området for møller
For de nye, høje møllers vedkommende er vindressourcen mindre afgørende, end det var tilfældet for tidligere generationer af vindmøller
Forskellen på vindstyrken inden for området og i tilgrænsende områder er marginal

Naturbeskyttelsesemner
Område 34.T.16 er omfattet af langt flere ”beskyttelsesemner” end noget andet område i planforslaget. Det er særligt i forhold til ”naturbeskyttelsesemner”, at område 34.T.16 ”scorer” højt. Det nævnes i forslaget, at forudsætninger for realisering af planen i området vil være overskridelse af planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedr. Kystnærhedszone, Strandbeskyttelseslinjen, Å-beskyttelseslinjen og Skovbeskyttelseslinjen. Det nævnes, at godt halvdelen af området i henhold til gældende Kommuneplan 2009 ligger inden for et ”Landskabsområde”, defineret som ”et område hvori landskabelige værdier tillægges særlig stor vægt”.

Det er dog særdeles bemærkelsesværdigt – og mangelfuldt -, at Natura 2000 emnet og Habitatdirektivet slet ikke nævnes i planforslagets ”beskyttelsesoversigt” (s.54). Dette understøtter indtrykket af, at kommunen i det hidtidige planarbejde ikke har været tilstrækkelig opmærksom på EU lovgivningen, der er vanskeligere at omgå end de danske naturbeskyttelsesregler.

I det følgende søges detaljeret redegjort for, hvorfor det angående område 34.T.16 er helt afgørende at forholde sig til mulige konsekvenser af vindmøller for de internationalt beskyttede fugle og dyrearter i og i nærheden af området.

Vindmøller og internationalt beskyttede fugle
Område 34.T.16 nordøst for Husby grænser direkte op til det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, som udgøres af Habitatområde H58 og Fuglebeskyttelsesområde F38. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet udgøres af naturtyper som strandenge, laguner, vandløb mfl. og dyr som arter af lampretter, odder mfl. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet udgøres af en lang række ynglefugle som rørdrum, rørhøg, almindelig ryle, brushane mfl. samt trækfugle som bramgås, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, knop-, pibe- og sangsvane mfl.

Det planlagte vindmølleområde 34.T.16 nordøst for Husby er et vigtigt raste- og fødesøgningsområde for mange af de internationalt beskyttede fuglearter. Hvert år raster f.eks. tusindvis kortnæbbede gæs i engene nordøst for Husby. I vinter- og forårsmånederne ses også hvert år store flokke af bramgæs og sangsvaner, som hviler og søger føde i området. Derudover ynder også pibesvane og knopsvane at opholde sig i området. Om foråret og i sommerhalvåret ser man jævnligt rørhøgen søge føde i området. Endelig kan almindelig ryle og brushane finde på at besøge området, og sågar rørdrum er observeret i udkanten af vindmølleområdet, hvor den yngler i rørskoven.

Vindmølleområdet ligger uden for selve Natura 2000-området, men som beskrevet ovenfor, er området en vigtig fuglelokalitet for mange af de fuglearter, som forekommer på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Fuglene på udpegningsgrundlaget ”kender ikke til” afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet og raster derfor såvel på de marker, som ligger inden for beskyttelsen, som på de marker, der ligger uden for beskyttelsesområdet.

De rastende trækfugle som kortnæbbet gås og bramgås og ynglefuglene rørdrum og rørhøg vurderes i statens Natura 2000-plan at have en gunstig bevaringsstatus, fordi der i Natura 2000-området forekommer en stabil eller stigende yngle/raste bestand i området. Området nordøst for Husby, som grænser direkte op til Natura 2000-området, kan tænkes at bidrage til, at forekomsten af især kortnæbbet gås og bramgås er stabil i Natura 2000-området.

For knopsvane, sangsvane og pibesvane vurderes bevaringsstatus at være ugunstig pga. faldende bestande. Området nordøst for Husby kan således tænkes at have betydning for svanerne i Natura 2000-området.

Udover at vindmølleområdet er en vigtig fuglelokalitet for mange af de internationale ansvarsarter, er området også en vigtig fuglelokalitet for en lang række andre fugle. Der er således registeret omkring 100 fuglearter i området og meget store flokke af vibe, hjejle og pomeransfugl opholder sig periodevist i området. Vibe vides at yngle i rørskoven, som grænser op til vindmølleområdet. Derudover ses ofte rovfugle i området. Omkring 10 forskellige arter af rovfugle er observeret såsom blå kærhøg, duehøg, havørn, spurvehøg, tårnfalk og vandrefalke. Ligeledes ses flokke på hundredvis af regnspover, som i perioder raster og søger føde på markerne. Endeligt ønsker vi at gøre opmærksom på, at vindmølleområdet ligger tæt på en ynglekoloni af fiskehejrer.

Opstilling af vindmøller nordøst for Husby kan ikke undgå at påvirke områdets fugleliv. Vindmøller vil have en forstyrrelseseffekt eller skræmmeeffekt på de fugle, som raster og søger føde i området. Derudover forekommer der en betydelig trækkorridor for især vandfugle både forår og efterår over området nordøst for Husby. Der må også formodes, at være mange vandfugle både forår, efterår og vinter, som dagligt foretager fourageringstræk ikke bare på langs af vestkysten, men også på tværs mellem lokale fødesøgnings-, overnatnings- og rasteområder. Opstilling af vindmøller i området vil antageligt påvirke fuglenes trækningsmønstre, og der vil være risici for kollision med møllerne.

Det fremgår af Danmarks Vindmølleforenings faktablad om vindmøller, at fugle af en række arter er tilbøjelige til at holde en vis afstand til vindmøller, når de raster og søger føde i området, hvilket i særdeleshed gælder for gæs, svaner, andefugle og vadefugle. Inden for en afstand af 250 meter fra vindmøller kan antallet af fugle, der ra¬ster eller søger føde, reduceres med op til 95 procent, og for gæs og vadefugle er der registreret forstyrrelsesreaktioner på op til 800 meters afstand.

Danmarks Miljøundersøgelser har i nyere undersøgelser påvist, at kortnæbbet gås i løbet af 8-10 år er rykket en del nærmere møller for at søge føde. Møllerne var alle ældre og derfor lavere og med mindre vingefang end de langt højere vindmøller med langt større vingefang, der opstilles i dag. Om gæs i samme grad kan vænne sig til så store møller som opstillet nordøst for Husby, og hvor lang tid det i givet fald tager, er uvist og kræver nærmere undersøgelser.

Det faktum, at flyvende fugle i en vis udstrækning reagerer på afstand af vindmøller kan medvirke til, at antallet af fugle, der vil lande og fouragere i nærheden af møller, reduceres. Færre fugle vil forventes at opholde sig nordøst for Husby som konsekvens af opstilling af vindmøller, hvilket potentielt kan påvirke Natura 2000-områdets målsætning.

Endelig er der allerede opstillet mange vindmøller rundt om Nissum Fjord. Opstilling af flere vindmøller omkring fjorden vil derfor yderligere indramme fjorden, hvilket vil kunne påvirke fuglenes indflyvningsruter til fjorden samt stresse fuglene og herigennem have en negativ effekt på fuglenes bevaringsstatus ved fjorden.
På baggrund af ovenstående er det vores klare opfattelse, at opstilling af vindmøller i området 34.T.16 vil kunne have en negativ påvirkning på områdets fugleliv. Vi ønsker at henlede opmærksomheden på, at Holstebro Kommune i forslaget til vindmølleplanen skulle have forholdt sig til, hvordan fuglene i området, herunder fuglelivet tilknyttet Nissum Fjord, vil blive påvirket af etableringen af vindmøller i området 34.T.16 alene, såvel som i kumulation med de allerede opstillede vindmøller rundt om fjorden.

De strengt beskyttede dyrearter (Bilag IV-arter)
EU-direktiver og dansk lovgivning rummer et forbud mod forsætligt at forstyrre bilag IV-arter med skadelig virkning for arten eller bestanden. Desuden må arternes yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Dette gælder for alle arter af flagermus i Danmark og for andre dyrearter som f.eks. odder og birkemus.

Flagermus

Generel problemstilling
Nyere forskning har vist at vindmøller kan dræbe flagermus. Flagermus kan dø af indre blødninger/lungesprængninger pga. pludseligt trykfald i lungerne, hvis de kommer for tæt på møllens vinger . Alternativt kan flagermus blive dræbt som følge af kollision med vindmøllers roterende blade.

Der er undersøgelser, som viser, at der kan samle sig store insektforekomster ved vindmøller . Insektforekomsterne tiltrækker flagermus, der jager og derved vil have meget stor risiko for at blive ramt . Normalt fremføres flagermusenes flyvehøjde som argument for, at der ikke er en konflikt mellem flagermus og vindmøller. Flagermusene jager imidlertid i meget forskellige højder (op til 1200 m). Selv arter, der normalt jager i lav højde, kan i visse tilfælde jage i store højder. Det er observeret, at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde, (som f.eks. damflagermus og vandflagermus) kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne3.

Ifølge Danmarks førende flagermusekspert Hans J. Baagøe er risikoen for vindmølledrab af flagermus formentligt betragtelig, når møllerne placeres i eller i nærheden af vigtige fourageringslokaliteter, som flagermusene er afhængige af i yngletiden.

Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og langsom reproduktion. Det er defor muligt, at vindmølledrab af flagermus kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for, at bevaringsstatus for et områdes flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig.

Flagermus i området
Der er registreret 5 arter af flagermus i området ved Felsted Kog: Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus .

Damflagermus er kun registret få steder i Vestjylland og jager hyppigt over større søer, åer, fjorde og sunde. Aflukkede fjorde (som eksempelvis Felsted Kog) med randvegetation af rør er sikre steder at træffe damflagermus. At Damflagermus er registreret i området ved Felsted Kog i sommertiden antyder, at der er en ynglekoloni et sted i lokalområdet, da hunnerne helst jager relativt tæt ved kolonien. Damflagermus flyver ud sent om aftenen og følger ledelinjer i landskabet som fx et lille vandløb, et levende hegn eller en skovvej til den nærmeste større sø eller å, hvor den natlige insektjagt begynder.

Vandflagermusens hunner etablerer sig i ynglekolonier, der som regel findes i hule træer (kun sjældent i huse), men altid i nærheden af jagtområderne. Ligesom damflagermus flyver vandflagermus ud sent om aftenen for at jage og følger ledelinjer i landskabet til nærmeste sø eller vandløb.

Troldflagermusen er knyttet til løvskov og er udbredt over det meste af Danmark bortset fra store dele af Vest- og Nordjylland. I løvskoven ved Nørre Vosborg er der registret jagende troldflagermus. Ofte træffes troldflagermusen ved åer og søer, men sjældent langt fra løvtræer. Sommerkolonier findes blandt andet i hule træer og i huse. Vinterkvartererne er lignende steder.

Som det eneste sted i hele Vestjylland er Dværgflagermus registeret i området ved Felsted Kog. Som sommerkvarterer (ynglekolonier) og vinterkvarterer benyttes foruden bygninger også hule træer. Jagten foregår i forskellige højder oftest nær træer og buske og i helt frit rum.

Sydflagermus er en af de få arter, der er almindelig og vidt udbredt i det vestlige Jylland. Sydflagermus findes i en lang række habitater og dens foretrukne jagthabitat er en mosaik af åbent agerland, spredte løvskove, levende hegn, enkeltstående træer, parker og haver. I Danmark benytter arten udelukkende bygninger som opholdssteder.

Flagermusobservationer fra lokale beboere vidner om, at der er flagermus i området. Jagende flagermus ses i området, og der er også observeret flagermus i Husby Klitplantage. Derudover har vi kendskab til, at visse bygninger i Husby udgør et levested for flagermus. Endelig mener vi at have belæg for at dværgflagermus også findes i Husbyområdet.

Mangler i vindmølleplanen
Det er en stor mangel i Holstebro Kommunes forslag til vindmølleplan, at påvirkningen af flagermus, som følge af opsætning af vindmøller, ikke er vurderet. Denne mangel er især kritisk for området nordøst for Husby (34.T.16), da der i nærområdet er registret hele fem arter af flagermus.

Holstebro Kommune burde i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget have foretaget specifikke undersøgelser af forekomsten af flagermus i området. Hans J. Baagøe (pers. komm.) har oplyst, at man som minimum bør foretage undersøgelser hhv. midt om sommeren og først på efteråret med henblik på at vurdere om flagermusenes økologiske funktionalitet kan blive påvirket negativt af et vindmølleanlæg.

Husby Klitplantage er delvis en blandingsskov med et vist naturpræg, da skoven ikke længere er en udpræget produktionsskov. Især den østlige del af Husby Klitplantage udgøres af relativ store, ret sammenhængende løvskovspartier. Husby Klitplantage vurderes således at kunne udgøre et muligt sommerkvarter for flagermus, hvilket bør undersøges nærmere.

Vindmølleområdet (34.T.16) er intensivt drænet af grøfter og kanaler. Disse vandløb/kanaler og grøfter kan virke som daglige ledelinjer mellem flagermusenes dagskjul og jagtområder. Holstebro Kommune bør således forholde sig til, om der er ynglekolonier i området (eksempelvis i Husby Klitplantage), som dagligt flyver over vindmølleområdet nordøst for Husby for at komme ud til jagtområdet ved Felsted Kog.

Endelig bør Holstebro Kommune forholde sig til, om opstilling af vindmøller nordøst for Husby vil tiltrække fouragerende flagermus, og om de lokale bestande kan påvirkes negativt som følge af dette.

Birkemus

Nyere undersøgelser viser en større udbredelse af birkemus end hidtil antaget . Eksempelvis er birkemus fundet nær Nørre Vosborg, nær Skærum Mølle og ved Storåen sydvest for Vemb dvs. i en afstand af ca. 5-10 km fra vindmølleområdet (34.T.16).

Birkemus findes i mange forskellige habitater og der findes således ikke et enkelt, typisk birkemushabitat. Levestederne karakteriseres dog ofte ved at have et fugtigt element oftest i form af vandløbsnære omgivelser, samt et tæt dække af høj græs- og urtevegetation.

Forslaget til vindmølleplan indeholder ingen vurdering af en mulig påvirkning af birkemus. Uden tvivl har vindmølleområdet tidligere været habitat for birkemus, og de tidligere våde enge har højst sandsynligt haft en bestand af birkemus. Vi har ikke kendskab til, om der forsat skulle leve birkemus i området (34.T.16), men mener ikke, at det kan udelukkes at området kan fungere som habitat for birkemus. De mange grøfter og vandløb/kanaler i området binder måske levesteder sammen og kunne måske i sig selv udgøre et levested for birkemus? Derudover dyrkes der pil i området, som måske også kan være gunstig for birkemus fremfor traditionelt dyrkede marker.

Holstebro Kommune burde således i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til vindmølleplan have forholdt sig til, om der lever birkemus i området, og om et stort vindmølle- anlæg (herunder etableringen af et omfattende vejnet mellem møllerne) vil kunne ødelægge birkemusens levesteder.

Odder

Odder er registreret i tilknytning til vindmølleområdet (34.T.16). Forslaget til vindmølleplan burde have indeholdt en vurdering af, om odder vil blive påvirket væsentligt især i forbindelse med anlægsfasen af vindmølleanlægget. Odder er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Nissum Fjord.

Øvrige bilag IV-arter
Vi vurderer ikke, at øvrige bilag IV-arter kan blive påvirket af opstilling af vindmøller i området (34.T.16), da området næppe udgør et væsentligt levested for de øvrige arter. Det er dog Holstebro Kommunes myndighedsopgave at foretage denne vurdering, hvilket skal bemærkes ikke er sket i forslaget til vindmølleplanen.

Landskab

Mangelfuld behandling af vindmøllernes landskabelige påvirkning
I vindmølleplanen bruges forbløffende lidt spalteplads på møllernes landskabelige påvirkning i området nordøst for Husby. På side 30 i planen nævnes:
”Kystlandskabet er generelt meget sårbart over for vindmøller, specielt her hvor der er meget åbent. Der er imidlertid også fladt, hvilket giver en mindre sårbarhed, idet landskabet ikke kan opleves fra højdepunkter, men kun fra flader tæt på kysten”.
Vi er fuldstændigt enige i den første sætning - landskabet er sårbart, ingen tvivl om det. Den efterfølgende sætning er til gengæld ikke korrekt. Det udlagte område kan opleves fra højdepunkter både mod syd, vest og nord, hvor landskabet er betydeligt højere. Således er der f.eks. glimrende udsigter over området fra Husby, fra vejen mellem Husby og Staby og ikke mindst fra Klitvejen. I øvrigt forstår vi ikke argumentet om, at et område er mindre sårbart, blot fordi det er fladt. I flade områder vil møllerne jo netop syne af mere. Desuden er områdets topografiske forhold kun én af flere faktorer, der bør indgå i en objektiv vurdering af landskabet (se afsnit vedrørende dette neden for).

I vindmølleplanen bruges til gengæld ganske meget plads på at redegøre for Holstebro Kommunes istidslandskaber (side 28-30), herunder hvorfor Skovbjerg Bakkeø bør friholdes for vindmøller. I den forbindelse savner vi en udmelding om, at storslåede landskaber, som er synlige fra Skovbjerg Bakkeø, ligeledes friholdes for vindmøller. Dette er relevant i forhold til området nordøst for Husby, da det relativt høje landskab hhv. syd, vest og nord for området udgøres af en udløber af Skovbjerg Bakkeø.

Vindmølleplanen indeholder desuden nogle interessante nyfortolkninger vedrørende bakkeøer samt afbrækkede isflagers udformning af det vestjyske istidslandskab (side 29), som vel rettelig burde publiceres i de relevante videnskabelige tidsskrifter og ikke nævnes i en vindmølleplan!

På side 35 i planen nævner Holstebro Kommune, at godt halvdelen af området nordøst for Husby er udpeget som landskabsområde. Herefter nævnes landskabsområderne ikke mere i planen. Vi savner i den forbindelse en redegørelse for, hvad en udpegning som landskabsområde reelt omfatter, og ikke mindst en forklaring på, hvorfor Holstebro Kommune har valgt, at der skal placeres vindmøller i et udpeget landskabsområde. Disse spørgsmål vil vi gerne have svar på fra Holstebro Kommune. Det virker umiddelbart som om, at udpegede landskabsområder ikke har nogen betydning i den kommunale planlægning.

Endelig vil vi kommentere på visualiseringerne af området nordøst for Husby (figur 19 og 20 i bilag 1). Vi synes, det er bemærkelsesværdigt, at man på begge figurer har valgt at visualisere møllerne på så stor afstand. Det visuelle indtryk af møllerne vil unægtelig være noget større i f.eks. Husby eller langs Klitvejen, og vi mener, at en visualisering af dette havde været på sin plads i planen. Når det er sagt, synes vi stadig, at møllerne syner af meget på visualiseringerne på figur 19 og 20 – specielt for beboere og turister, som er vant til en uspoleret udsigt mod Husby Klitplantage.

Efter gennemlæsning af planen sidder vi tilbage med det indtryk, at Holstebro Kommune ikke reelt har forholdt sig til vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet nordøst for Husby. I den forbindelse finder vi det væsentligt at erindre, at de fremsynede politikere i Ulfborg-Vemb Kommunes byråd havde den holdning, at der af hensyn til landskabelige værdier ikke skulle opsættes vindmøller vest for den 53 meter høje Tvind-mølle. Citat Dagbladet Holstebro, 25/9-2010: ”Han [Karsten Filsø] er alt andet end begejstret for ideen om at placere 250 meter høje vindmøller vest for Felsted Kog - mellem Herredstoft og Glistrup. Det er et meget problematisk sted. Dette område valgte vi i Ulfborg-Vemb Kommune netop at friholde for vindmøller af landskabelige hensyn, siger Karsten Filsø.”

Landskabelige værdier i området nordøst for Husby
Området nordøst for Husby er et helt specielt område med store landskabelige kvaliteter:

For det første er det et utroligt åbent landskab, næsten uden bygninger og læhegn. Dette medfører et stort synsfelt med brede horisonter og fornemmelsen af en kæmpe himmel. For det andet er det et forholdsvist øde landskab, hvor man kan opleve stilhed og nattemørke – sjældne kvaliteter i vores tætbebyggede og tætbefolkede land. Det er disse to karaktertræk, åbenheden og det øde, der definerer områdets landskab og som muliggør en helt speciel landskabsoplevelse. Det burde ikke være nødvendigt, men nu siger vi det alligevel: Vindmøller vil fuldstændigt ødelægge landskabet og oplevelsen af det.

Man skal ikke have rejst meget rundt i Danmark for at bemærke, at landskaber som dette (dvs. store åbne, tyndt befolkede områder med ”højt til himlen”) ikke findes særlig mange steder. Vi, der er så heldige at bo i Vestjylland, kan måske tænke på det som noget forholdsvis almindeligt, men lignende landskaber er nærmest ikke-eksisterende uden for Vest- og Sønderjylland. Det er ægte Vestjylland. Desværre må man konstatere, at der, i takt med vindmølleudbygningen, bliver færre og færre områder, hvor disse landskaber er intakte (tænk blot på ”jernringen” af vindmøller omkring Nissum Fjord). Faktisk udgør området nordøst for Husby et af de sidste større områder i Holstebro Kommune, hvor et åbent, øde landskab endnu er intakt. Der bør værnes om sådanne landskaber, da de er enestående og sjældne.

Vi vil også nævne, at udsigter og landskaber uden for området vil blive påvirket af møllerne. F.eks. vil udsigten fra Marens Maw ud over Husby Klitplantage (et lille stykke vestjysk ”vildmark”) ikke være den samme med kæmpemøller som baggrund.

En objektiv analyse af landskabet
Der findes imidlertid metoder til objektivt at karakterisere et landskab og dermed danne grundlag for det åbne lands planlægning og forvaltning. Metodikken kaldes landskabskarakteranalyse (eller landskabskaraktermetoden). Det er vores holdning, at en sådan analyse bør gennemføres for området. Ja, ideelt set burde den have været lavet inden udpegningen af vindmølleområder, men bedre sent end aldrig.

En landskabskarakteranalyse omfatter en beskrivelse af området, herunder topografi og geologisk oprindelse, arealanvendelse og landskabsstrukturer (f.eks. dyrkningsmønster, bevoksning, bebyggelse og tekniske anlæg). Analysen omfatter også en gennemgang af landskabets kulturhistoriske oprindelse og rumlige og visuelle forhold. Resultatet er en landskabsvurdering, hvor landskabets karakterstyrke, tilstand samt sårbarhed vurderes, og hvor oplevelsesrige landskaber og udsigter identificeres. Til sidst inddeles det pågældende område i zoner, hvor målet enten er at beskytte, vedligeholde eller ændre landskabet, og det hele munder ud i en række anbefalinger vedrørende planlægningen og forvaltningen af området.
Vi ser frem til gennemførelsen af en sådan analyse i sikker forvisning om, at konklusionen vil være den samme som vores: Vindmøller hører ikke hjemme i landskabet nordøst for Husby.

Placering mellem tre landsbyer og tæt ved kommunens største sommerhusområder.

Område 34.T.16 er placeret i det åbne landskab mellem tre landsbyer og tæt ved kommunens største sommerhusområde.

I planforslaget anføres, at område 34.T.16 indeholder boliger, herunder også at der midt i det udpegede område ligger en 3-fløjet fredet bygning, Udstrup Hovedgård. Imidlertid undlades det fuldstændigt at omtale de tre landsbyer, som omkranser området, og som alle ifølge Kommuneplan 2009 har det åbne land (altså område 34.T.16) som en væsentlig attraktion og dermed som en væsentlig determinant for landsbyernes eksistensgrundlag:

Husby, med 91 indbyggere, ligger 500 meter syd for vindmølleområdet.

Staby, med 221 indbyggere og et opland med 876 indbyggere (opland omfatter Husby), ligger godt 1900 meter øst for vindmølleområdet. Nordvest for Staby, 1200 meter fra vindmølleområdet, ligger den smukke herregård Pallisbjerg. I Kommuneplan 2009 anføres planer om at udnytte herregårdens potentiale som turistmagnet, bl.a. gennem etablering af en golfbane nordvest for herregården, altså direkte op til vindmølleområdet!

Sønder Nissum med 250 indbyggere og et opland på 289 indbyggere ligger 960 meter nordvest for vindmølleområdet (alle tal er fra kommuneplan 2009)

Disse tre landsbyer i kommunens vestligste del har som fællesnævner, at det er de landskabelige værdier, freden, lyset og mørket, der er afgørende for at kunne fastholde beboerne og tiltrække nye. Erhvervsgrundlaget er, bortset fra turismen, vigende, så mange erhvervsaktive pendler over store afstande. Mange ikke-erhvervsaktive vælger at blive boende for at nyde deres otium i det smukke landskab, og mange ikke-erhvervsaktive flytter til området af den samme grund. Denne befolkningsgruppe er ofte ressourcepersoner i flere henseender og bidrager derfor væsentligt til områdets udvikling.

Den erhvervsaktive befolkningsgruppe, der ikke pendler, er for manges vedkommende beskæftigede i serviceerhverv, der er afhængige af turismen.
Kommunens vestligste del, hvor område 34.T.16 er placeret, er kommunens absolut mest attraktive turistområde. Her er store sommerhusområder, som for hovedpartens vedkommende er smukt indpasset i landskabet, takket være en begavet, langsigtet kommuneplan, og som tiltrækker et købedygtigt publikum af stor betydning for hele kommunen. Disse sommerhusområder, der ligger mellem 850 meter (Vester Husby) og 4 km. fra vindmølleområdet vil ligeledes blive dybt berørt af kommunens vindmølleplan:

Bjerghuse. 155 grunde.
Bjerghuse camping. 33 campingpladser.
Fjand Camping og Feriecenter. 155 campingpladser.
Nr. Fjand. 438 grunde.
Sdr. Fjand og Fjand Strand. 71 grunde.
Fjand Strand feriecenter. 52 grunde.
Nørhede. 436 grunde.
Vester Husby. 727 grunde.
Vedersø Klit camping. 210 campingpladser.
Husby Strandenge. 100 grunde.

(alle tal er fra kommuneplan 2009)

Planforslaget vil, hvis det realiseres, have dramatisk effekt på livsbetingelserne for kommunens vestligste del. At planen ikke indeholder en grundig analyse, eller i det mindste nogle kvalificerede overvejelser af konsekvenserne for tre af kommunens vestligste sogne og de attraktive turistmål, som kunne inddrages i den demokratiske beslutningsproces, anses for en væsentlig mangel.

Gener vedr. lavfrekvent støj, skyggekast og reflekser

som det fremgår af foregående afsnit bor der væsentligt flere mennesker i området omkring område 34.T.16, end man får indtryk af ved læsning af planforslaget.
Dette gør det relevant også at fremkomme med overvejelser angående mulige gener for lokalbefolkningen.
Der er som bekendt fastsat krav i plan- og miljølovgivningen, som skal sikre, at et vindmølleprojekt ikke vil medføre væsentlige gener for omgivelserne, herunder støj- og afstandskrav. Det er endvidere forudsat, at der i forbindelse med detailplanlægningen for konkrete projekter som hovedregel skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, som udover at beskrive de miljømæssige påvirkninger bl.a. skal sikre, at de lovgivningsmæssige krav overholdes. Vindmøllers miljøpåvirkning af omgivelserne omfatter bl.a. den visuelle påvirkning, støj, skyggekast, effekt fra lysafmærkning, naturpåvirkning m.v. Karakteren af denne påvirkning afhænger af, hvordan vindmøllen placeres i landskabet, landskabets karakter, vindmøllens størrelse og hvor tæt man er på vindmøllen. For at begrænse påvirkningen mest muligt, skal kommunerne i deres planlægning af vindmølleplaceringer søge at begrænse disse gener, herunder sikre at støj- og afstandskrav overholdes (Kilde: Energistyrelsen, nov. 2009).
Imidlertid kan det konstateres, at ”de lærde” aktuelt strides om blandt andet støj- og afstandskrav, og at mange forskere kraftigt har kritiseret de grænseværdier, som miljøstyrelsen har valgt at henholde sig til som værende alt for lavt sat. (bilag 2).
Vi vil derfor opfordre Holstebro Kommunes politikere og embedsfolk til ikke blot blindt at følge Miljøstyrelsens anvisninger, men at sætte sig grundigt ind i den viden, der findes på området.
Behov for sammenhængende politik og planlægning
Set fra et borgerperspektiv synes kommunens Vindmøllestrategi at leve et selvstændigt liv – helt isoleret fra overordnede politiske målsætninger og udmeldinger vedrørende andre forhold, som den burde ses i tæt sammenhæng med – herunder måske allermest oplagt naturpolitikken og planer og strategier vedr. naturen i det hele taget, men også overvejelserne vedr. egnsudvikling, udvikling af landdistriktsområderne m.v.

Hvis der er en sammenhæng i de politiske overvejelser vedr. de forskellige områder, så er den ikke selvindlysende for almindelige borgere. Det store billede af, hvor vi er på vej hen med udviklingen af Holstebro Kommune, står ikke klart.

At stykke et overblik sammen af de mange tillæg, der efterhånden er udarbejdet til Kommuneplan 2009, der vel formelt skulle være ”billedrammen”, er mildest talt for viderekomne. Forsøger man samtidigt at skele til de officielt udmeldte strategier for dette og hint: natur, klima m.v., bliver billedet nærmest endnu mere broget.

Der synes i allerhøjeste grad at være behov for åbenhed og en offentlig debat om, hvor vi er på vej hen, og hvad det er vi vil med vores egn.
En samlet debat om udviklingen af landdistriktsområderne i kommunen - INDEN en stor del af udviklingspotentialet måske ødelægges - vil være kærkommen. Og hvorfor ikke gennemføre lovpligtig naturplanlægning m.v. for relevante områder INDEN områder, der berører disse, tages i brug til vindmøller. Og hvorfor ikke forholde sig til tidligere udmeldte strategiske emner som ”landskabsområder” o.l. INDEN disse ødelægges af møller osv.

Dersom der SKAL sikres en vis kapacitetsudvidelse her og nu, kan vi fra Lokalgruppen Nordøst for Husby tilslutte os den af By og Land foreslåede strategi om at satse på udvidelse af områder, hvor der allerede er etableret landvindmøller.

Lokalgruppen Nordøst for Husby har tidligere i ”Åbent brev til byrådet – Opråb fra et udkantsområde” (bilag 3) udtrykt ønske om mere borgerinddragelse i planlægningen af kommunens udvikling. Vi vil her endnu en gang understrege vores villighed til at indgå aktivt og engageret i et udviklingsarbejde.

Med venlig hilsen
Lokalgruppen Nordøst for Husby v.

Marianne Bentsen, Sdr. Nissum
Frederik Madsen, Sdr. Nissum
Birthe Ranthe, Sdr. Nissum
Tage Sørensen, Sdr. Nissum
Tina Pedersen, Husby
Bjørn Albinus, Husby
Dorte Eastwood, Staby

Vedlagt:
Bilag 1: Klage til forvaltningen vedr. manglende miljøredegørelse (sendt 23/3/12)
Bilag 2: Notat af 1/4/12: ”Påvirkning af de nære omgivelser”
Bilag 3: ”Åbent brev til byrådet – Opråb fra et udkantsområde” (sendt 14/3/12)
Underskrifter